Vores betingelser

Her under finder du vores salgs- og leveringsbetingelser samt betingelser for fragt og levering

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

  1. Anvendelse:
    Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, ordre og leverancer i det omfang, de ikke er fraveget ved anden skriftlig aftale mellem parterne.
  2. Tilbud:
    Medmindre andet er anført, er tilbud afgivet af LSM Pumper ApS gyldige 4 uger fra tilbudsdato. Der henvises til ordrebekræftelse i pkt. 3. Ved bestilling efter fristens udløb har LSM Pumper ApS retten til at ændre tilbuddet. De opgivne priser er eksklusive moms, merværdiafgift og eventuelle andre afgifter, montage og emballage, med mindre andet er anført i tilbuddet. LSM Pumper ApS har ejendomsretten til tegninger og forslag, og disse må ikke uden tilladelse fra LSM Pumper ApS kopieres eller gøres tilgængelige for tredjemand.

Ingen forhandler eller distributør er bemyndiget til at foretage ændringer eller tilføjelser i vores tilbud, og LSM Pumper ApS tager ikke ansvaret for sådanne ændringer, med mindre der foreligger en skriftlig tilladelse fra LSM Pumper Aps.

  1. Ordre:
    Enhver ordre skal være skriftlig bekræftet af LSM Pumper ApS, for at en bindende aftale om leverance kan anses for indgået. Ordren leveres til bekræftet pris med forbehold for prisstigninger som følge af ændringer i handelsbetingelser, offentlige afgifter, valutakurser råvareforsyninger og lignende, som ligger uden for LSM Pumper ApS´ kontrol. Annullering af ordre accepteres kun efter aftale og mod betaling af LSM Pumper ApS´ tab. Billedmateriale, målskitser og øvrigt indhold i prospekter, kataloger, cirkulære etc. er omtrentlige angivelser og uden forbindende. LSM Pumper ApS forbeholder sig ved ordrens effektuering ret til at foretage enhver ændring som skønnes teknisk nødvendig. Ordren vil blive fabrikeret og leveret ifølge danske standarder og regulativer, med mindre andet er aftalt og udtrykkelig nævnt i ordrebekræftelsen. Alle data vedr. solgte produkter gemmes i 10 år, for at kunne identificere reservedele til brug for reparation og løbende service. Ingen forhandler eller distributør er bemyndiget til at foretage ændringer eller tilføjelser nogen ordrebekræftelser eller kontrakt, og LSM Pumper ApS tager intet ansvar herfor, medmindre der foreligger en skriftlig tilladelse fra LSM Pumper ApS.    
  2. Leveringsbetingelser:
    Medmindre andet er skriftligt aftalt, er leverancer solgt ab fabrik (EXW), og der gælder Inco terms 2000. Leveringstiden regnes fra datoen for LSM Pumper ApS´ skriftlige ordrebekræftelse under forudsætning af, at alle tekniske detaljer og formaliteter for bestillingens gennemførelse på dette tidspunkt foreligger. Er der aftalt bekræftet forudbetaling, uigenkaldeligt remburs eller anden betalingssikkerhed, skal denne også foreligge. I modsat fald regnes leveringstiden fra det tidspunkt, hvor alle forhold er bragt i orden. Undlader køberen at modtage leveringsfærdige leverancer på den aftalte dag, er han desuagtet forpligtet til at erlægge enhver af levering betinget betaling, som om leveringen har fundet sted. Endvidere kan LSM Pumper ApS hæve aftalen, og af køberen kræve erstatning for skade, som er påført LSM Pumper ApS ved køberens forsømmelse. Hvis forsinkelse af levering skyldes krig, strejke, lockout, anden force majeure eller politiske forhold, og mangel på underleverancer, råvarer og forsyninger, som LSM Pumper ApS ikke er herre over, eller køberens handling eller undladelse, forlænges leveringstiden tilsvarende. LSM Pumper ApS påtager sig i disse situationer intet ansvar overfor køberen. Såfremt køberen ikke overholder de aftalte bestemmelser om købesummens betaling er LSM Pumper ApS ikke forpligtet til levering. Der ydes ikke erstatning for leveringsforsinkelser og køber er ikke berettiget til at hæve handlen af denne grund. Ved forsendelse emballeres produkterne efter LSM Pumper ApS´ skøn, og omkostningerne hertil betales af køber, såfremt emballage ikke udtrykkeligt er indregnet i prisen. Forsendelser sker altid på købers ansvar og risiko, også ved franko levering, og modtager bærer selv ansvaret for, at fornødne transportforsikringer tegnet, medmindre anden udtrykkelig aftalte foreligger.
  3. Betaling:
    Medmindre anden aftale foreligger, skal betalingen sikres gennem bankgaranti eller uigenkaldelig remburs, efter LSM Pumper Aps´ valg. Betalingsbetingelserne er netto 30 dage fra produktets levering. Køberen er ikke berettiget til at tilbageholde betaling pga. eventuelle modkrav, som LSM Pumper ApS ikke har anerkendt. Ved betaling senere end den aftalte betalingstermin debiteres renter p.t. 2 % pr. påbegyndt måned som til skrives det skyldige beløb ved hver måneds begyndelse.

Hvor der foreligger aftale om forudbetaling for ordre, er rettidig indbetaling af sådan forudbetalingen forudsætning for, at arbejdets iværksættelse og afslutning kan udføres inden for den aftalte leveringstid.

  1. Ejendomsret:
    Ejendomsretten af de leverede produkter forbliver ved LSM Pumper ApS så længe det leverede ikke er betalt, eller handelsaftalen ikke er opfyldt. Køberen er forpligtet til at forsikre ordren til en total nyværdi fra leveringsdagen, indtil fuld betaling har fundet sted.
  2. Ansvar for mangler:
    LSM Pumper ApS yder for alle leverancer afhjælpningsret i en periode af tolv på hinanden følgende måneder, regnet fra leveringsdagen, forudsat normalt brug. Køber er pligtig til at respekterer og anerkende LSM Pumper Aps` afhjælpningsret. Afhjælpningsretten omfatter afhjælpning af fejl som skyldes konstruktion, fremstilling eller materiale. Afhjælpningen omfatter ikke tilfælde, hvor mangler skyldes, at leverancen ikke er blevet vedligeholdt og anvendt i fuld overensstemmelse med givne forskrifter, eller at afhjælpninger er udført af andre end de af LSM Pumper ApS´godkendte værksteder, fejlagtig eller uhensigtsmæssig brug, ændringer eller tekniske indgreb foretaget uden LSM Pumper ApS´ forudgående skriftlige samtykke, ekstraordinære påvirkninger, eller hvor der er anvendt uoriginale reservedele eller tilbehør. Det samme gælder skader ved produkter, som er leveret af køberen eller ved en af denne forlangt konstruktion. Sliddele og forbrugsdele er ikke omfattet af afhjælpningsretten. Såfremt køberen ønsker at reklamere over eventuelle mangler, skal skriftlig reklamation fremsættes uden ugrundet ophold, efter at manglen er konstateret eller burde være konstateret. Mangelfulde dele der udskiftes, skal stilles til LSM Pumper ApS´ disposition. Medmindre andet er aftalt, foregår demontering, transport og montage af mangelfuldt, repareret og udskiftet materiale for købers regning og risiko, ligesom eventuelle følgeskader i forbindelse med udskiftning af produktet heller ikke dækkes. Afhjælpningsretten for leverancen bortfalder ved ejerskifte. Dele af leverancen, som ikke er fremstillet af LSM Pumper ApS, erstattes kun i samme omfang, som LSM Pumper ApS opnår erstatning hos underleverandøren.          
  3. Ansvar for leverancens skadeforvoldelse (produktansvar):
    LSM Pumper ApS er ansvarlig for personskade, der er forvoldt af et af LSM Pumper ApS produceret produkt, hvis skaden bevisligt skyldes fejl eller forsømmelse begået af LSM Pumper ApS eller anden, som LSM Pumper ApS har ansvaret for, med mindre at produktet var optimalt, da det blev produceret. LSM Pumper ApS er dog ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens leverancer er i købers besiddelse, samt skader på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvor disse indgår. Det samme gælder skader opstået i forbindelse med en begivenhed nævnt i pkt.4. LSM Pumper ApS er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. Produktansvaret gælder ikke efter 6 måneder fra skaden er sket, eller for skader der er forvoldt mere end 5 år efter leveringsdatoen. I det omfang LSM Pumper ApS måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køberen forpligtet til at holde LSM Pumper ApS skadesløs i samme udstrækning, som LSM Pumper ApS´ ansvar er begrænset efter de foregående punkter.
  4. Særlige betingelser:
    Når ovennævnte bestemmelser ikke er fuldt oplysende, henviser LSM Pumper ApS til Almindelige Leveringsbetingelser NL92. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem ”NL92” og nærværende salgs- og leveringsbetingelser skal nærværende salgs- og leveringsbetingelser have forrang. Kundeoplysninger kan blive delt med koncernselskaber og relevante samarbejdspartnere.
  5. Voldgiftsparagraf:
    Alle tvistigheder mellem parterne, der opstår i tilknytning til nærværende aftale skal endelig afgøres ved voldgift i LSM Pumper ApS´ hjemting i henhold til de for voldgiftsrettens gældende regler og dansk lov.

 

FRAGT OG LEVERING

Fragt og Levering:
Alle leveringer og priser gælder ab fabrik, hvis ikke andet er blevet aftalt mellem LSM Pumper ApS og kunden. Forsendelser til kunden sker for kundens egen regning og risiko, hvis ikke andet er aftalt.
Forsendelsesmåde vælges efter bedste skøn og uden ansvar for eventuelle fragtdifferencer.

Leveringstid:
Lagervarer afsendes normalt inden for 2 arbejdsdage.
Ved køb af varer, der ikke er på lager, bliver kunden kontaktet af LSM Pumper ApS, og her aftales der leveringstid. Leveringstiden opgives efter bedste skøn.
LSM Pumper ApS påtager sig intet ansvar for forsinkelser af forsendelser.

Betaling:
Standard betalingsbetingelserne er 30 dage netto hvis ikke andet er aftalt. Ved betaling efter dette tidspunkt forrentes fakturabeløbet med 2 % pr. påbegyndt måned fra fakturadatoen at regne.

Garanti:
Der er gives 2 års konstruktions garanti på LSM Pumper ApS, hvis ikke andet er anført.

Reklamationer:
Reklamationer skal være LSM Pumper ApS i hænde senest 8 dage gældende fra den dag du modtager dine varer. Du har pligt til at returnere varen i samme stand, som den er modtaget.
Varen skal returneres ubrugt og i original stand.
Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. 

Klar til at finde løsningen?

Kontakt

Kom med dine udfordringer. Vi sparrer og hjælper dig videre.

Back to top